Gruppearbejdets gennemførelse

Der stilles ikke forhåndskrav og forhåndsviden til gruppearbejdets gennemførelse. Tværtimod er det vigtigt at gruppedeltagerne møder op uden særligt kendskab til, hvad der skal ske - men med nysgerrighed og et åbent sind til at prøve at "lege" noget nyt.

Den ideelle gruppestørrelse er 5-10 medarbejdere, og det væsentligste udvælgelseskriterium er, at medarbejderne skal have jobmæssige relationer (skal arbejde sammen eller skal til at arbejde sammen). Deltagerne behøver ikke at have nogen kunstnerisk erfaring.

Der skal afsættes 3-4 timer til forløbet. Det kan evt. også tilrettelægges som ”morgengymnastik” eller fx som dagligt indslag under en uges seminar eller lign.

Et kunstnerisk arbejde gennemføres som fælles projekt for gruppen (se billede). Undervejs taler vi sammen om arbejdet, hvilket giver indsigt i den kreative proces samt bringer forståelse for gruppedynamikken og den enkeltes rolle i gruppen.